Om …

… os på, i og bag atvoksesammen.dk

I takt med at flere kommer til, vil du kunne finde beskrivelse af os allesammen på disse sider

Puk Degnegaard, Relationscoach og Stepfamily Counselor

Jeg er allermest optaget af, hvordan vi er tro mod vores essens – og hvordan vi tager lederskab i alle aspekter af vores liv. Måske især i vores nære relationer.

Se mere på min egen side.

Jeg har specialiseret mig i sammenbragte familier, hvor et af mine primære fokusområder er at støtte parret i at skabe lige præcis det parforhold og det familiesystem, der passer til dem og ikke det, der måske passer ind i samfundets normer. Samarbejdet med Tomas i At Vokse Sammen er én måde at brede min viden om dynamikker i parforholdet ud, hvor vi vil tilbyde foredrag, seminarer osv. for at støtte op om skabelsen af mere passionerede, gladere og bedre parforhold.

Jeg er certificeret life- og business coach hos Manning Inspire, Stepfamily Counselor fra Stepfamily Foundation i New York og Leading Energy and Essence Practitioner.

Privat er jeg 42, har en datter på 15 og er gift med en mand, der har 2 piger på 12 og 14 og en dreng på 16.
Du er velkommen til at kontakte mig på mail@pukdegnegaard.com eller tlf. 5152 3668.

Tomas Friis, Mande- & Parterapeut

Tomas FriisJeg er privatpraktiserende mande- og parterapeut og beskæftiger mig med private klienter og deres personlige udvikling, parforhold, parterapi, seksualitet, kærstecoaching (både for mænd og kvinder) og med maskulinitet og manderoller.

Jeg er primus motor i atvoksesammen.dk hvor jeg – selv, og sammen med andre – kommer til at tilbyde forskellige foredrag, et-dages seminarer, weekendworkshops osv – alt sammen med det formål at hjælpe med at skabe bedre, gladere og mere passionerede parforhold.

Jeg er certificeret ID Life Coach fra ID Academy v/Ole Vadum Dahl, jeg er certificeret PREP Kursusleder fra Center For Familieudvikling og jeg er uddannet Par- og Psykoterapeut fra Skolen for Personlig Udvikling.

Jeg arbejder med mennesker, forhold, samliv og valg i den forbindelse – funderet i en dyb og kærlig interesse i både kvinde- og mandekønnet, maskulinitet og manderoller – og ikke mindst parforhold, samliv og seksualitet.

Jeg tror på, at selverkendelse, samtale og selvansvarlighed er nøglen til at få et rigt og reelt tilfredsstillende liv – med sig selv, i parforholdet, seksuelt og i forbindelse med karrieren – overalt hvor man lever sit liv.

Jeg følger til enhver tid de etiske retningslinier fra ID-Lifecoachforeningen, og Coach.dk, hvor jeg er medlem. Jeg er medlem af etisk udvalg i ID-Lifecoach-foreningen.

Hvis der er noget du vil spørge om, så … spørg! Hvis du vil have svar på et spørgsmål i “brevkasse-format”, så kan du spørge i brevkassen på www.skilsmisseklar.dk, som jeg redigerer sammen med en kvindelig terapeut.

Privat er jeg er 45 år, Gift og skilt to gange, far til fire og bosiddende i verdens (vist nok) ældste nulevende bofællesskab sammen med godt 30 andre familier i Nordsjælland.

Tag det første skridt – kontakt mig helt uforpligtende på

tomas@tomasfriis.dk
eller på
4031 4014

Der er lukket for kommentarer.